SEC Datacom: Cyber Recovery Kampagne
Det er en udfordring at trænge igennem på markedet IT – også selvom det handler om Cybersikkerhed, som nok burde interessere de fleste. Noget andet er at skabe leads og enkelt formidle et kompliceret emne så målgruppen stopper op og vil have mere.
Men det var lige præcis det, vi ville. Og det fik vi. Der er ikke nogen tvivl om at b2b.agency har en særlig forståelse for markedet, de komplicerede løsninger og hvordan man enkelt formidler et svært budskab til en målgruppe, som er en udfordring at få kontakt med. Resultat udeblev da heller ikke og kampagnen var en stor succes.
MÅL OG MÅLGRUPPE
Som it-distributør sælger SEC DATACOM udelukkende gennem forhandlere, f.eks. Dell Authorized partnere. Det vil sige SEC DATACOM naturligvis ikke har kontrol over, hvilke kampagner og salgsindsatser eller løsninger der bliver prioriteret hos deres partnere. Men man kan altid inspirere, uddanne og skubbe lidt på – og så kan man, som i det her tilfælde, selv udvikle og igangsætte kampagner, der kan være med til at skabe leads til partnerne eller gøre det let for dem, selv at igangsætte en kampagne.
Dell EMC Cyber Recovery var et nyt løsningsområde, som fokuserer på et lidt overset område af en virksomheds IT-sikkerhed: nemlig backup. Selvfølgelig er backup helt afgørende for en virksomhed. Hvis bygningen brænder, der er vandskade, systemnedbrud eller naturligvis hackerangreb. Så er det godt at have en backup. Men, hvad hvis nu din backup netop er inficeret af hackere? Måske for længe siden, mens hackerne bare har ventet på det rigtige tidspunkt til at slå til? Så er alle dine backups tilbage i tiden inficerede og du kan ikke genetablere dine systemer og data. Det er her Cyber Recovery kommer ind.
Målsætning:
- Uddan slutkunderne i behovet for Cyber Recovery
- Få partnere til at ”adoptere” kampagnen, så de i eget brand kan markedsføre løsningen
- Leads til partnerne
Quickguide Cyber Recovery-kampagnen
LØSNING
LinkedIn Lead Ad målrettet IT-chefer
e-mail til database med emner
Kampagnen var bygget op som en Inbound Marketing kampagne og havde content som omdrejningspunkt. Både fordi målet var at uddanne markedet, men bestemt også for at skabe så mange leads til forhandlerne som muligt – bl.a. ved at de selv brugte kampagnelementerne til at køre Inbound Marketing kampagner.
Det primære content var:
- En Quickguide
- En landing page
Kampagne kørte både i Danmark og Norge, så der blev udviklet content og landingpages på begge sprog.
Quickguide
Designet som topfunnel content, så quickguiden gav en hurtig introduktion til emnet og et godt overblik. Det gør den interessant for målgruppen, som måske endnu ikke endnu ikke ved om emnet er deres sparsomme tid værd. Det virkede og gav mange leads.
Landing page
For dem som var interesserede, eller blev det som resultat af kampagnen, var der udviklet en landing page med detaljer om løsningerne og hvordan de fungerer plus indhold, der gav en bedre forståelse af problemet og hvorfor det er så stor en trussel for virksomheden.
Norsk landing page
Kampagnebudskaber:
Budskaberne gik lige til stålet: “Hackeren er måske allerede i din backup!”. Et budskab, som er til at forstå, og som naturligvis skaber både en lille chokeffekt og en efterspørgsel efter at forstå truslen bedre. Det klassiske billede af en hætteklædt hacker satte trumf på.
Kampagneelementer:
Kampagnen blev kørt på Linkedin, som bannerkampagne og på Computerworld – sidstnævnte viste sig overraskende effektivt. Kampagnen skabte efterspørgsel efter quickguiden og målet var at skabe et stort antal leads blandt IT-chefer og det lykkedes til fulde. Desuden blev der udsendt en e-mail til SEC Datacoms egen database af emner.
Leadgen kampagne på ComputerWorld
RESULTATER:
Løsninger som DELL EMC Cyberrecovery har en meget lang indsalgstid, så der kommer stadig nye resultater, men indtil videre har kampagnen givet:
- Mere end 130 leads
- 76 møder med kunder
- 6 partnere kørte kampagnen
- Flere lukkede sager
Kontakt mig
Hvis du vil vide mere om SEC Datacom casen og hvordan I eventuelt kan opbygge noget lignende, så I også kan få flere varme leads og mere salg, så kontakt mig gerne for en uforpligtende sparring.
Du kan enten sende mig en e-mail på rolf@b2b.agency eller ringe på telefon 22 49 20 89.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Rolf Carlsen, CEO